Menu

Holdets trænere

Søren siger om sig selv..
Stadig ung og frisk trods jeg er små 41 år gammel, og arbejder i dagligdagen som altmuligmand hos et EL & VVS Firma. Jeg har altid haft en stor passion for fodbold, og startede nærmest med at spille før jeg kunne gå. Min aktive karriere toppede da jeg var omkring 20 år, og så tog jeg en pause indtil for et par år siden hvor startede som Romalt IF Oldboys spiller. Jeg har været Cheftræner for årgang 2013 drengene siden sommeren 2019 og min egen søn spiller på holdet. Jeg har en stor passion for målmandstræning og har derfor taget DBU's GK1 og står for den primære træning af målmænd i børne og ungdomsafdelingen i Romalt IF. Derudover er jeg bestyrelsesmedlem og DBU Børneansvarlig i klubben.

Daniel siger om sig selv..
Fysikken siger 37 år gammel, men sjælen er frisk som en havørn. I dagligdagen er jeg leder i et firma som står for udførslen af komplekse byggerier. Den aktive spiller karriere tæller mere end 30 år (Still counting), og trods det jeg har spillet det meste af min tid hos rivalerne har jeg fundet ud af at Romalt I.F. oldboys er stedet for mig. Det er en kerneværdi for mig altid at være smilene og glad, og jeg sørger for altid at dele ud af min positiv energi til drengene. Jeg har trænet drengene siden december 2021 og har 3 drenge i klubben hvor den ene af dem spiller på holdet her.

Mark siger om sig selv...
Jeg er 35 år gammel, har en baggrund indenfor ledelse & salg, og arbejder til dagligt som selvstændig. Jeg har spillet fodbold siden jeg var 5 år gammel, i bl.a. Freja og Helsted I.F.  Da jeg var i min bedste alder kunne jeg prale af at spille serie 1, og i dag er jeg stolt af at have kunne sige jeg er oldboys spiller i Romalt I.F. 
Jeg startede min trænerkarriere da jeg var 22 år og har siden da trænet flere børn og ungehold. Jeg er super glad for at være en del af årgang 2013 drenge som jeg har fået lov at træne siden september 2023 

 

Luk